Kort fortalt
Kaldes også
Slidgigt i knæet, artrose, knæslid, ondt i knæet ved gang og trapper, hævet knæ, knæ der giver efter, springerknæ, løberknæ.
Hvad er det?
Artrose er den mest almindelige og aldersbetingede tilstand i led og rammer især knæ og hofter. Brusken bliver tyndere, og leddet reagerer med smerte og stivhed — særligt i gang, på trapper og efter at have siddet stille. Ordet slidgigt er lidt misvisende. Leddet slides ikke op af at blive brugt; tværtimod har brusk og muskler brug for belastning for at holde sig. Det er inaktivitet, ikke aktivitet, der er problemet.
Hvordan går det?
Artrose forsvinder ikke, men smerterne og funktionen kan ofte ændres markant. Træning af muskulaturen omkring knæ, balde og hofte er den bedst dokumenterede behandling — bedre end de fleste forventer, og virksom selv ved udtalte forandringer. Et røntgenbillede viser ikke altid, hvor ondt du har, eller hvor meget gene du oplever, så oftest er det din tilstand, der afgør behandlingen — ikke billedet.
Kontakt læge ved et knæ, der bliver rødt, varmt og hævet på kort tid, ved feber sammen med ledsmerter, eller hvis knæet låser helt og ikke kan strækkes ud.

Den lange version
Hvorfor træning virker på slidgigt
Stærkere muskler aflaster leddet, forbedrer stabiliteten og gør at knæet tåler mere, før det protesterer. Samtidig bliver bevægelse i sig selv smertedæmpende over tid. Effekten kommer ikke fra at slide brusken op eller ned, men fra at kroppen omkring leddet bliver bedre til at bære. Røntgenfund og smerter følges dårligt ad. Mange med tydelige forandringer har få gener, og omvendt. Derfor lægger jeg vægt på hvad du kan og ikke kan i hverdagen frem for hvad et billede viser.
Knæet hænger sammen med balde og hofte
Knæet sidder mellem hofte og fod og gør ofte det arbejde, de to andre ikke gør. Svag baldemuskulatur eller stiv hofte flytter belastningen ned i knæet. Derfor træner vi sjældent knæet alene, men hele kæden fra fod til bækken.
At træne med lidt smerte er faktisk godt
En undersøgelse i samarbejde med Gigtforeningen viser, at træning til et moderat smerteniveau — omkring 5 ud af 10 på smerteskalaen — faktisk hjælper mere end at stoppe, så snart man mærker smerten. Smerte under træning betyder altså ikke, at du skader noget.
Hvad et forløb typisk indeholder
- Undersøgelse af knæ, hofte, balde og gangmønster.
- Behandling af de stramme og ømme strukturer omkring leddet.
- Et træningsprogram tilpasset dit niveau — med gradvis opbygning.
- Rådgivning om hverdagsbelastning, vægt og aktivitet.
- Koordinering med egen læge eller speciallæge ved behov.