Knæsmerter og artrose

Kort fortalt

Kaldes også

Slidgigt i knæet, artrose, knæslid, ondt i knæet ved gang og trapper, hævet knæ, knæ der giver efter, springerknæ, løberknæ.

Hvad er det?

Artrose er den mest almindelige og aldersbetingede tilstand i led og rammer især knæ og hofter. Brusken bliver tyndere, og leddet reagerer med smerte og stivhed — særligt i gang, på trapper og efter at have siddet stille. Ordet slidgigt er lidt misvisende. Leddet slides ikke op af at blive brugt; tværtimod har brusk og muskler brug for belastning for at holde sig. Det er inaktivitet, ikke aktivitet, der er problemet.

Hvordan går det?

Artrose forsvinder ikke, men smerterne og funktionen kan ofte ændres markant. Træning af muskulaturen omkring knæ, balde og hofte er den bedst dokumenterede behandling — bedre end de fleste forventer, og virksom selv ved udtalte forandringer. Et røntgenbillede viser ikke altid, hvor ondt du har, eller hvor meget gene du oplever, så oftest er det din tilstand, der afgør behandlingen — ikke billedet.

Vigtigt at reagere på

Kontakt læge ved et knæ, der bliver rødt, varmt og hævet på kort tid, ved feber sammen med ledsmerter, eller hvis knæet låser helt og ikke kan strækkes ud.

Artrose og slid — bygge styrke gennem målrettet bevægelse i Draved Skov. Kiropraktor i Løgumkloster.

Den lange version

Hvorfor træning virker på slidgigt

Stærkere muskler aflaster leddet, forbedrer stabiliteten og gør at knæet tåler mere, før det protesterer. Samtidig bliver bevægelse i sig selv smertedæmpende over tid. Effekten kommer ikke fra at slide brusken op eller ned, men fra at kroppen omkring leddet bliver bedre til at bære. Røntgenfund og smerter følges dårligt ad. Mange med tydelige forandringer har få gener, og omvendt. Derfor lægger jeg vægt på hvad du kan og ikke kan i hverdagen frem for hvad et billede viser.

Knæet hænger sammen med balde og hofte

Knæet sidder mellem hofte og fod og gør ofte det arbejde, de to andre ikke gør. Svag baldemuskulatur eller stiv hofte flytter belastningen ned i knæet. Derfor træner vi sjældent knæet alene, men hele kæden fra fod til bækken.

At træne med lidt smerte er faktisk godt

En undersøgelse i samarbejde med Gigtforeningen viser, at træning til et moderat smerteniveau — omkring 5 ud af 10 på smerteskalaen — faktisk hjælper mere end at stoppe, så snart man mærker smerten. Smerte under træning betyder altså ikke, at du skader noget.

Hvad et forløb typisk indeholder

  • Undersøgelse af knæ, hofte, balde og gangmønster.
  • Behandling af de stramme og ømme strukturer omkring leddet.
  • Et træningsprogram tilpasset dit niveau — med gradvis opbygning.
  • Rådgivning om hverdagsbelastning, vægt og aktivitet.
  • Koordinering med egen læge eller speciallæge ved behov.

Ofte stillede spørgsmål

Slider jeg knæet mere ved at træne?
Nej. Tilpasset træning skader ikke brusken — den styrker det væv, der aflaster leddet. Det er langvarig inaktivitet, der forværrer tilstanden.
Skal jeg have en ny knæprotese?
Det afgøres af en ortopædkirurg. Men træning og behandling er førstevalg og udskyder eller undgår operation for mange. Skal du opereres, står du desuden stærkere bagefter, hvis musklerne er i form inden.
Hjælper det at tabe sig?
Ved overvægt gør selv et mindre vægttab en mærkbar forskel for knæsmerter. Men det er én faktor blandt flere, og træning virker uanset udgangspunkt.

Klar til at få det undersøgt?

Book en tid eller ring direkte — jeg sidder klar til at hjælpe dig videre.

Kan du ikke finde en tid der passer? Ring til mig, så finder vi en sammen.