Lændesmerter

Kort fortalt

Kaldes også

Lændesmerter, ondt i ryggen, hold i ryggen, hekseskud, iskias, facetledssyndrom, nervesmerter til benet, diskusprolaps, spinalstenose, bækkensmerter, muskelsmerter i ryggen.

Hvad er det?

De fleste lændesmerter er godartede og kommer fra led, muskler, bruskskiver og sener nederst i ryggen. Smerterne kan stråle op mod brystryggen, ud i flanken eller ned mod balde, hofte og lår. Undersøgelsen afklarer hvad der er på spil.

Hvordan går det?

Det går over for de fleste på et kort forløb. Mange oplever ryggen som et tilbagevendende vejr i livet. Ved tvivl eller udtalte symptomer hjælper jeg med henvisning videre.

Hvad skal jeg reagere på?

Vigtigt at reagere på

Kontakt mig eller læge ved lændesmerter med tab af kraft i benet, ændret følesans i skridt eller ben, eller ændret kontrol over vandladning og afføring. Ring 112 ved pludselig lammelse.

Vejen ud af lændesmerter og ondt i ryg — skovsti i Draved nær Løgumkloster

Den lange version

Hvad er det?

Lændesmerter er en af de hyppigste grunde til at folk opsøger kiropraktor. Du er ikke alene. Lænden bærer en stor del af kroppens vægt og bruges hver gang du rejser dig, vrider dig eller løfter noget. Mellem hvirvlerne sidder bruskskiver og små facetled, og rundt om dem ligger muskler, sener og nerver til balde, hofte, ben og fod.

Hos langt de fleste, omkring 80 til 90 procent, drejer det sig om uspecifikke lændesmerter. Det er godartede smerter fra led, muskler og bløddele, som går over igen. Det skyldes ikke knoglebrud, nerve i klemme eller alvorlig sygdom.

Iskias er smerter, der stråler fra ryg eller balde og ned i benet. Det kan komme fra spændt baldemuskulatur eller fra en nerve, der er irriteret i lænden. Nervepåvirkning opleves som skarpe, brændende eller stikkende smerter, og nogle får ændret følesans eller nedsat kraft i benet.

Slidforandringer i lændens led og bruskskiver er aldersrelaterede og ses lige så ofte hos folk uden smerter. Et slidfund er derfor ikke i sig selv en forklaring, men en del af det samlede billede.

Hvordan bliver forløbet?

De uspecifikke lændesmerter går forholdsvis hurtigt over, selv om de kan være kraftige, mens de står på. Mange genkender mønstret med tiden og ved, hvad der hjælper. Første gang kan man være ude af det, og afklaringen er ofte en stor del af lindringen.

Ved iskias og diskusprolaps regner vi med uger til få måneder med løbende behandling og rådgivning. Langt de fleste kommer tilbage til normal funktion. Ved længerevarende eller tilbagevendende smerter ændres fokus til langsigtet håndtering.

Hvad kan der gøres ved det?

Jeg kombinerer behandling af muskler og led med rådgivning om hverdagen. Det vægter jeg højt. Du skal kunne klare dig mellem behandlingerne.

Behandlingen kan bestå af:

  • Øvelser og træning tilpasset dig
  • Massage og andet bløddelsarbejde
  • Tryk- og triggerpunktsbehandling
  • Dry-needling (nålebehandling)
  • Ledfrigørende behandling som rolig mobilisering eller præcist tryk
  • Bevægelse er en stor del af løsningen. Lette gå- og strækøvelser i hverdagen og på sigt styrketræning for ryg, balde og mave gør en mærkbar forskel for både akutte og længerevarende smerter.
  • Rygtræning og GLA:D Ryg

Træning er en hjørnesten i håndtering af tilbagevendende lændesmerter. Jeg er certificeret GLA:D Ryg-instruktør. GLA:D Ryg er et evidensbaseret koncept fra Syddansk Universitet, der kombinerer patientuddannelse med tilpasset træning og har vist god effekt på smerter og funktion.

Principperne fra GLA:D Ryg bruger jeg i den individuelle rådgivning og træningsvejledning: gradvis opbygning, forståelse af egen ryg og øvelser tilpasset dit niveau. Det fulde forløb med holdtræning kan blive en del af klinikkens tilbud på et senere tidspunkt.

Lumbal diskusprolaps

En diskusprolaps opstår, når den indre del af en bruskskive trænger ud og kan trykke på en nerverod. Det giver typisk udstrålende smerter til balde, lår, læg eller fod, ofte kraftigere i benet end i selve lænden. Smerterne forværres ved hoste, nys og længere tid i siddende stilling.

Diskusprolaps ses hyppigst mellem 30 og 50 år, men kan opstå i alle aldre. Et fund af prolaps på scanning ses også hos folk uden symptomer, så det er undersøgelsen og dit symptombillede, der afgør, hvad fundet betyder.

Langt de fleste kommer tilbage til normal funktion på uger til få måneder uden operation. Jeg har særlig erfaring med længerevarende, strukturerede forløb med kombination af undersøgelse, behandling, rådgivning og målrettet træning. Operation er sjældent førstevalg og bruges typisk ved svigtende konservativ behandling eller udtalt nervepåvirkning.

Lumbal spinalstenose

Spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen i lænden, oftest som aldersforandring. Forsnævringen kan irritere nerverødderne til benene og give smerter, tunge ben eller nedsat gangdistance. Det typiske billede er, at det letter, når du sætter dig eller bøjer dig forover. Mange kender det fra at læne sig over en indkøbsvogn. Det rammer typisk personer over 60 år.

Spinalstenose er en strukturel forandring, der ikke "går væk", men symptomerne kan ofte holdes på et niveau, hvor hverdagen fungerer. Mange faktorer spiller ind: styrke, vægt, balance og daglig bevægelse. Jeg har særlig erfaring med struktureret håndtering af spinalstenose med fokus på at bevare gangdistance og funktion gennem rådgivning, behandling og tilpasset træning. Ved tiltagende symptomer samarbejder jeg med din læge, rygcenter eller speciallæge om eventuel videre vurdering.

For ældre patienter inddrager jeg også balance, faldforebyggelse, sko, ganghjælpemidler og indretning af hjemmet, hvor det er relevant.

Stillesiddende arbejde, løft og lænden

Både lange skærmdage og tungt, ensidigt fysisk arbejde kan medvirke til lændesmerter. Det er sjældent én ting, der løser problemet. Det er kombinationen af variation, bevægelse og lidt styrke i ryg, balde og mave. Vi taler om arbejdsstilling, løfteteknik og hvilken træning, der passer til dine opgaver.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange behandlinger skal der til?
De fleste oplever bedring inden for nogle få behandlinger. Længerevarende, tilbagevendende eller mere komplekse smerter kan kræve længere. Vi lægger planen sammen.
Skal jeg undgå at bevæge mig?
Nej. Bevægelse er en stor del af behandlingen. Lette daglige bevægelser hjælper hurtigere end sengeleje. Jeg hjælper dig med at finde det niveau, der passer.
Skal jeg have taget billeder?
Sjældent. Røntgen og NMR-scanning bruger jeg ved specifikke fund i undersøgelsen. Rutinemæssige billeder ændrer sjældent behandlingen og kan føre til overfortolkning af almindelige aldersfund.
Hvad er forskellen på iskias og diskusprolaps?
Iskias er en beskrivelse af symptomet: smerter ned i benet. Diskusprolaps er en mulig årsag. Iskias kan også komme fra spændt baldemuskulatur. Undersøgelsen afklarer det.

Hvor kan du læse mere?

Klar til at få det undersøgt?

Book en tid eller ring direkte — jeg sidder klar til at hjælpe dig videre.