Vi bliver flere ældre, og de fleste af os lever godt længere — også med en eller flere sygdomme i bagagen. Kroppen forandrer sig med årene, men rigtig meget kan stadig trænes og behandles. Her får du overblik over, hvad der sker med muskler og knogler med alderen — og hvordan jeg som kiropraktor og sygeplejerske kan hjælpe dig med at blive ved med det, du holder af.
Kort fortalt
Kaldes også
Kiropraktik for ældre, behandling af ældre, aldersforandringer, muskelsvind med alderen, sarkopeni, knogleskørhed, osteoporose, flere sygdomme samtidig, komorbiditet, faldforebyggelse, balance, gangdistance, D-vitamin og knogler.
Hvad er det?
Alder er ikke en kontraindikation for kiropraktisk behandling — tværtimod er det en grund til at undersøge grundigere og tilpasse mere. Smerter, man kunne gøre noget ved, skal man ikke bare leve med, fordi man er blevet ældre.
Vi lever ikke bare længere — vi lever også godt længere. De fleste vil gerne blive ved med det, der gør livet værd at leve: en runde golf, petanque med naboerne, timer i haven, og at kunne løfte og lege med børnebørnene. Mange holder sig i gang med træning, og selv med en eller flere sygdomme i bagagen behøver det ikke stå i vejen for et aktivt liv. Målet er at holde dig i gang med det, du holder af — så længe som muligt.
Hvordan går det?
Ofte bedre end forventet. Smerter i ryg, hofter og knæ hos ældre bliver hyppigt afskrevet som noget der hører alderen til. Men meget af det stammer fra muskler, led og inaktivitet — og det kan der gøres noget ved, uanset fødselsår.
Den lange version
Sådan forandrer kroppen sig med årene
Vi kan ikke helt holde trit med den form, vi havde som 30-årige. Den reserve og det overskud af styrke — evnen til at tåle slid og brug — daler langsomt efter 40-årsalderen. Det er helt naturligt og kan måles på muskelstyrke, muskelmasse, hvor hurtigt musklerne tilpasser sig træning, og på reaktionsevnen.
Lidt brutalt kan man sige, at vi med årene bliver langsommere, svagere og mere skrøbelige. Men netop derfor er det interessant, at forskningen samtidig viser noget opløftende: de mennesker, der bevarer styrke og hurtighed, er faktisk dem, der lever længst.
En simpel test siger overraskende meget: hvor mange gange kan du rejse dig fra en stol og sætte dig igen på et minut? Baggrunden er, at de stærke og hurtige klarer hverdagens nødvendige ting bedre — indkøb, husholdning, trapper — og er bedre til at undgå fald. Og et brud hos en ældre kan trække alvorlige følgeproblemer med sig, så det er guld værd at forebygge.
Knoglerne — det bærende stillads
Muskelstyrke og hurtighed er én ting at sætte ind på. Knoglerne er en anden. Uanset hvad bliver knoglernes styrke og indhold af mineraler mindre med alderen — de bliver mere skøre og brister lettere end en yngres. Risikoen for knogleskørhed og brud stiger, og derfor er det vigtigt at gøre meget for at undgå brud.
Den gode nyhed: forskningen viser, at man forebygger både fald og brud ved at træne muskelstyrke, smidighed og balance. Kom du udenfor og få lidt sol på huden, hjælper det oven i købet kroppen med at danne D-vitamin, som får kalk ind i knoglerne og styrker dem.
Det er aldrig for sent at begynde
Vi skal have fokus på fysisk aktivitet tidligt i livet — ikke først, når vi bliver gamle. Men det er aldrig for sent at begynde. Kondition, og især styrketræning af benene, betaler sig. Smerter fra muskler og led kan tit spores tilbage til, at vi har været mindre aktive i en periode — og de kan som regel også lindres ved at øge aktiviteten lidt igen. Det gælder i alle aldre.
Starter du på ny træning eller genoptager den efter en pause, er det næsten altid en fordel at begynde roligt — færre og lettere øvelser, end du husker, du kunne som yngre — og så øge lidt ad gangen. Ofte er det, der virker bedst, meget lavpraktisk og kan laves hjemme uden særligt udstyr. Og for mange er det lettere og sjovere at træne sammen med andre — det giver dig en ekstra effekt og bonus.
Er du mest kommet ud af form efter en pause og vil i gang igen, kan du læse mere på Kommet ud af form — træning på dit niveau.
Flere sygdomme samtidig er ikke en hindring
Hjertesygdom, knogleskørhed, blodtryksmedicin, diabetes, blodfortyndende behandling — det er almindeligt at have flere ting kørende på samme tid. Det betyder at behandlingen skal vælges med omhu, ikke at den er udelukket.
Jeg er uddannet sygeplejerske før jeg blev kiropraktor, og har arbejdet med hjerte-, lunge- og karsygdomme på Odense Universitetshospital. Det betyder at jeg genkender de forhold der skal tages højde for, og ved hvornår noget skal afklares med din læge først.
Behandling der er tilpasset
Ved knogleskørhed og skrøbelige led bruger jeg ikke de kraftige teknikker. I stedet arbejder jeg med rolig mobilisering, bløddelsbehandling og præcist tryk — metoder der er skånsomme, men stadig virksomme. Jeg tager hensyn til de sygdomme og udfordringer, du har, så du ikke får det værre af hverken behandling eller træning.
Balance, gangdistance og faldforebyggelse
Et fald kan ændre et helt liv. Derfor ser jeg også på balance, gangmønster, sko og de steder i hjemmet hvor der er risiko. Bevarelse af gangdistance er ofte det vigtigste mål af alle — det er den der afgør om man kan handle selv, komme til kirke og besøge familien.
Ved spinalstenose, hvor gangdistanden bliver kortere, har jeg særlig erfaring med struktureret håndtering gennem rådgivning, behandling og tilpasset træning.
Pårørende er velkomne
Du er velkommen til at have en pårørende med til undersøgelsen. To sæt ører hører mere, og det er nemmere at følge en plan derhjemme, hvis der er en der har hørt den samme gennemgang.