Din krop er både et fintmærkende maskineri og et helt menneske på én gang. Som kiropraktor arbejder jeg med biomekanikken, den levende krops mekanik, men jeg glemmer aldrig, at mekanikken sidder i et menneske med et liv, en historie og en hverdag omkring sig. Her forklarer jeg, hvordan kroppen er sat sammen til at bevæge sig, og hvorfor “den rigtige mængde bevægelse” ser forskellig ud fra menneske til menneske.
Kort fortalt
Kaldes også
Biomekanik, bevægeapparatet, kroppens mekanik, muskel- og skeletsystemet, samspil mellem led og muskler, bevægelighed, for lidt og for meget bevægelse.
Hvad er det?
Læren om, hvordan knogler, muskler, sener, ledbånd og nerver arbejder sammen, så du kan bevæge dig. Kiropraktoren er specialist i netop dette samspil.
Det vigtigste
Kroppen er ikke en maskine, der bare skal repareres. Den er levende og påvirkes af alt det andet i dit liv: søvn, stress, sygdom og alder. Derfor undersøger jeg både mekanikken og mennesket omkring den.
Se min video: Bevægelse i vores led.
Et maskineri, og meget mere end det
Menneskekroppen er ufatteligt kompleks. Den er på én gang et bevægeapparat, en kemisk fabrik, et energilager, og den hænger tæt sammen med det sociale, det psykiske og det, der giver dit liv mening. Som kiropraktor er jeg uddannet specialist i den ene af de dele: den levende krops mekanik. Men fordi mekanikken bor i et menneske, holder jeg altid øje med resten.
For at du kan bevæge dig gennem verden, skal en hel række dele spille tæt sammen:
- Knoglerne er kroppens stive, robuste stillads. De bærer dig og det, du løfter.
- Musklerne og senerne er elastiske. De trækker i knoglerne fra hver sin retning og udfører de bevægelser, hjernen har bestemt sig for.
- Bindevævet (brusk, båndskiver, sener, ledbånd og hud) dæmper stød, slid og gnidning, så det hele holder til hverdagen.
- Nervebanerne er kroppens ledninger. De sender besked ud til fingeren, der skal gribe, og besked ind til hjernen om, hvad der sker: er underlaget glat, går det opad, ligger der løse sten? Sådan holder du balancen og tilpasser næste skridt. Nerverne melder også tilbage om det, øjnene ser, for eksempel når du skal styre uden om en modkørende bil.
Jeg viser ryggens facetled på en model af rygsøjlen. De små glideflader på bagsiden af ryghvirvlerne gør, at vi kan bøje, strække og dreje. Det kræver rygrad at bevæge sig. Se hele videoen: Bevægelse i vores led.
Min opgave som kiropraktor er at vurdere og behandle samspillet mellem alle disse dele, og tage hensyn til, at det foregår i en levende krop.
Mekanikken sidder i et menneske
Her kommer min dobbelte baggrund som kiropraktor og sygeplejerske ind. For kroppens mekanik lever aldrig i et tomrum. Den påvirkes af det biologiske, det psykiske og det sociale på én gang.
Måske har du en presset periode på arbejdet, eller du er lige blevet skilt og skal finde en ny måde at få hverdagen til at hænge sammen på. Den slags kan gøre, at du mærker kroppens signaler kraftigere end normalt, eller at grænsen for, hvor meget du kan bære, sænkes en tid. Andre sygdomme og belastninger kan spænde kroppen op og ændre dine normale bevægelser, så mekanikken kommer i uføre. Ligger du en uge i sengen med influenza, kender mange følelsen bagefter: et hold i nakken eller mere ondt i lænden end ellers.
Derfor spørger jeg ikke kun til, hvor det gør ondt, men også til, hvad der ellers fylder i din krop og dit liv lige nu.
Kroppens mekanik ændrer sig gennem livet
Bevægeapparatet bliver udfordret i alle livets faser: fra barn til voksen til ældre. I starten vokser vi lynhurtigt, og utrolig mange bevægelser skal læres, før vi kan rejse os fra kravletæppet, cykle og køre bil. Senere skal vi lære at leve med, at kroppen forandrer sig, og at nogle fysiske evner aftager med årene.
Medfødte forhold, sygdomme, medicin, gamle skader, operationer, arbejdsopgaver og psykiske og sociale belastninger kan alle påvirke kroppens evne, og lyst, til at bevæge sig frit. Min behandling sigter mod ét: at hjælpe dig til det bedst mulige liv med præcis den krop og den mekanik, du har.
Bevægelse, ikke for lidt og ikke for meget
Balancen kan være svær at ramme, når kroppen gør ondt. Tænk på en leddukke af træ: sådan en, kunstnere tegner efter. Den giver et godt billede af, hvor meget vi er bygget til at kunne bevæge os for at klare et liv i en menneskekrop. Og vi er langtfra lige bevægelige alle steder.
Skulderen skal for eksempel være meget bevægelig, så armen kan nå ud i alle retninger: klø dig på ryggen, række op efter en tallerken, lægge kraft i et kast. Samtidig skal den være stabil nok til, at du kan tage hårdt fat, både på arbejdet og i en håndboldkamp.
Brystkassen og brystryggen skal derimod være robuste og bevæge sig lidt mindre. De beskytter livsvigtige organer i brysthulen og rygmarven inderst i rygsøjlen mod stød og forskydninger.
Nakken er faktisk meget bevægelig (det skal den være, for at du kan se dig omkring) selvom der i nakken findes livsvigtige strukturer, der forbinder hjerne og krop. Vi er helt instinktivt lidt forsigtige med store nakkebevægelser, og det er der god grund til: man kan blive lammet, hvis nakken brækkes, for eksempel ved hovedspring på lavt vand eller i en trafikulykke.
Når forsigtigheden kommer i vejen
Men det meste nakke- og rygbesvær er heldigvis ufarligt. Ved “et hold i nakken” opleves nogle bevægelser som umulige, fordi de gør ondt, og her kan vores medfødte beskytter-instinkt faktisk stå i vejen for bedringen. Vi har mest lyst til at holde hoved og overkrop helt i ro. Men i virkeligheden hjælper det som regel at komme i gang med de normale bevægelser så hurtigt og så naturligt som muligt.
Står smerterne på i længere tid, kan forsigtigheden nogle gange vokse sig større end selve problemet. Man begynder at holde igen med bevægelser af frygt for, at de gør ondt eller skader noget, og den frygt kan i sig selv blive en del af det sammensatte billede, der holder smerten ved lige. Det er helt menneskeligt og ikke noget, man gør forkert. Men det er værd at kende til, for netop dér kan tryg, gradvis bevægelse (gerne sammen med en, der kan guide dig) være med til at løsne op igen.
På en måde kan man “snyde” kroppens smertereaktion: ved i små bidder at bevæge lidt mere og lidt mere i de områder, der føles blokerede, oplever mange, at de vante bevægelser efterhånden føles rare og naturlige igen.
Alt hænger sammen
Lænd og bækken tillader mindre bevægelse end hofterne, men når hele ryggen og kroppen skal arbejde sammen, afhænger vi af, at den samlede bevægefrihed er så god, den kan blive i hver enkelt region. Små ændringer i mekanikken ét sted, for eksempel i hofte eller lænd, kan derfor give overbelastning og nye smerter i naboområderne.
“For lidt og for meget” afhænger altså af situationen, af stedet i kroppen, og af, hvad netop du plejer at kunne. På det her område skal vi ikke sammenligne os med, hvad andre kan, men med det, du gerne vil kunne med din krop. En 90-årig kan måske stadig gå i spagat, fordi hun altid har vænnet kroppen til det. En 25-årig når måske ikke gulvet med fingerspidserne, fordi mange løbeture har gjort hans baglårsmuskler stærke og korte. Begge dele kan være helt fint.
Vi behøver først at tænke over vores krops-mekanik, når bevægelighed eller smerter begynder at spænde ben for det, vi plejer at kunne, eller når vi vil trænes op til noget nyt, for eksempel at spille golf eller komme i form til skisæsonen.
Sådan bruger jeg det i klinikken
Når du kommer til mig, ser jeg på hele bevægemønstret, ikke kun det ømme punkt. Jeg leder efter de steder, hvor led, muskler eller nerver bremser din naturlige bevægelse, og behandler ofte flere steder end der, hvor det gør mest ondt, hvis de er med til at holde problemet ved lige. Målet er, at mekanikken igen kan arbejde med dig i stedet for imod dig.
Mere viden: Om smerter · Smertehåndtering · Livet med smerter · Al viden der giver rygrad