At finde ord for sine smerter er en af de sværeste ting, jeg, din familie eller dine kolleger kan bede dig om. Det er næsten umuligt at beskrive en fornemmelse i kroppen, som ingen andre kan mærke. Alligevel er det netop det, vi skal, for at jeg kan hjælpe dig rigtigt. Her forklarer jeg, hvad smerte egentlig er, hvordan du kan sætte tal og farve på den, og hvad vi kan gøre ved den sammen.
Kort fortalt
Kaldes også
Smerte, ubehag, smertegrad, smerteskala, VAS-skala, akutte smerter, kroniske smerter, smertetærskel.
Hvad er det?
Kroppens ældgamle alarmsignal om, at noget måske er ved at gå i stykker. Sanserne registrerer det, og hjernen fortolker det, og oplevelsen er 100 % din egen.
Det vigtigste
Fordi ingen andre kan mærke din smerte, er en smerteskala fra 0 til 10 et godt fælles sprog. Den hjælper mig med at forstå, hvor slemt det er, og med at følge, om behandlingen virker.
Smerteskalaen: et fælles sprog
Fordi smerte er 100 % din oplevelse, og ingen udefra kan mærke, hvor ondt det gør, er det en god idé, at du selv kobler dine ord for smerten til et tal, en farve eller en smiley på skalaen herunder.
Skalaen går fra 0 til 10, fra grøn til rød, og med smileys, der gradvist bliver til grædende ansigter, jo værre smerten er. Den dækker alt fra “intet ubehag” (0, grøn, smilende) til “de værst tænkelige smerter” (10, rød, grædende). Når du sætter et tal på, kan jeg langt bedre danne mig et indtryk af, hvor slemt det er, og vi kan sammen følge, om den hjælp, vi sætter i gang, virker for dig.
Hvad er smerte egentlig?
“Smerte” er ét af de mange ord, vi bruger for at fortælle andre, hvor og hvor slemt et ubehag i kroppen føles. Smerte er kroppens ældgamle signal om, at noget måske er ved at gå i stykker. Sanseorganer i hud, knogler, muskler, sener og indre organer registrerer signalet, og fortolkningen sker centralt i nervesystemets “kontrolrum”: i dele af hjernen.
Akutte smerter
Nogle gange ER kroppen faktisk gået i stykker: ved operationer, knoglebrud, forstuvninger, fiberskader eller hudafskrabninger. Den slags smerter er lettest at forstå og acceptere, og de forsvinder også hurtigst, når skaden er repareret. Hos mig ses akutte smerter tit som “et hold i ryggen” eller akut overbelastede muskler.
Men man kan blive snydt af signalet: nogle akutte smerter er meget voldsomme og står slet ikke i forhold til, hvor godartet skaden i virkeligheden er, for eksempel ved en forstuvning.
Når smerten trækker ud
Varer smerterne ved, kan det skyldes, at skaden er langsom om at hele. Nerve-, knogle- og senevæv skal for eksempel bruge længere tid på at reparere sig end hud og muskler. Jeg ser ofte mennesker, der i en periode må leve med en grad af smerte, fordi der er tale om skade på nerver eller knogler. Klemmes en nerve ud til arm eller ben, for eksempel ved en diskusprolaps, tager det ofte uger eller et par måneder, før smerten klinger af. En vigtig del af behandlingen er at holde smerten så langt nede som muligt, mens kroppen reparerer.
Kroniske smerter
Varer smerterne mere end 3 måneder, kalder vi dem kroniske eller længerevarende. Det ses for eksempel ved spinalstenose med udtalte slidforandringer i rygmarvskanalen, eller når en overbelastning i muskler, led eller sener har stået på længe. Den naturlige reparationsproces kan være gået i stå, og man kan havne i en ond cirkel, hvor man bevæger sig mindre og mindre, eller hvor smerten stiger.
Har man haft ondt længe, kan nervesystemet i nogle tilfælde begynde at reagere mere følsomt og sammensat på smertesignaler end før. Man kan blive mere sart over for smerte, og “smertetærsklen” kan flytte sig.
Hvad gør smerten ved os, og hvad kan vi gøre?
Der kan være mange årsager til smerte, og den påvirkes af mange andre dele af livet. Om den er akut eller kronisk, kan den “slide” på hverdagens overskud. Forstyrrer den nattesøvnen, eller mindes man konstant om, at noget gør ondt, kan det være svært at være lige så glad og rummelig over for familie og arbejde, som man plejer. Og forhindres man samtidig i at gøre det, der giver mening, falder livskvaliteten nogle gange. Man kan miste modet og troen på, at livet stadig giver mening.
En stor del af min rolle er at hjælpe dig med at få undersøgt og “sorteret” i alle de ting, der kan hænge sammen med dine smerter, og der er heldigvis mange muskel- og skeletproblemer, hvor vi kan sænke smertegraden.
Behandling med hænder og redskaber sigter mod at give led, nerver, sener og muskler deres normale bevægelighed tilbage dér, hvor du er blevet stiv, øm eller skadet. Derfor undersøger og behandler jeg ofte flere steder end lige der, hvor det gør ondt, hvis de er med til at holde problemet ved lige.
Hjælp til hverdagen betyder mindst lige så meget. Det kan være små fif til at komme ind og ud af bilen, øvelser, råd om, hvordan du lægger dig til rette, når du skal sove, eller hvordan du bruger dine, måske begrænsede, kræfter smartest.
Det opmuntrende er, at man som regel kan hjælpes til både at sænke smertegraden og håndtere smerterne bedre i hverdagen. Når du har været grundigt undersøgt og er blevet klar over, hvad der ligger bag, og hvad der forværrer eller lindrer, bliver det lettere at indrette hverdag, job og nattesøvn efter det. At fjerne eller mindske smerten er en af mine allervigtigste opgaver.
Mere viden: Smertehåndtering · Livet med smerter · Den levende krops mekanik · Al viden der giver rygrad